Neo Feng Shui

Alt er energi og vibrerer i forskellige frekvenser. I naturen, en verden af levende energi, kan vi gennem elementerne og farverne hente de ressourcer - og i den frekvens, som nærer, genoplader og højner energien i vores energisystem.

Feng Shui er et unikt redskab, hvor igennem disse intelligenser strømmer. Et redskab udviklet over tusinde år, oprindeligt fra Kina. Sagar Constantin har videreudviklet dette unikke samspil af energi, elementer og farver, så det passer ind i vores nutidige samfund. Du kan gennem denne lære på een gang skabe harmoni og højne energien i dit hjem, et fysisk spejl, som begynder at arbejde i dig. 

Vi er alle steder i livet, hvor vi udfordres på den ene eller anden måde. Bagua kortet, de 9 energifelter, som indeholder vores livstemaer, er med sin visdom et fantastisk værktøj til konkret og effektivt at kortlægge vores udfordringer - udtrykt i hjemmet.

    

Ved at afstemme de 5 elementer og farvernes  frekvens i et rum, støttes og opløses vores udfordringer på forunderlig vis, når vi er klar og parate til denne forandring.

Egne erfaringer

Gennem mit liv har jeg været fascineret af farvernes samspil i min indretning. Det har været og er vigtigt for mig at bo smukt og føle, at mine rum responderer mig.

I Neo Feng Shui opdagede jeg denne bevidsthed, som nu er en dejlig manifestation af noget, jeg før ikke havde ord på.

Det bevidste farvevalg og den funktionelle indretning er essentiel for min sensitive natur, mit velvære og virke. Med Neo Feng Shui skaber jeg den energi og atmosfære, som støtter mig i det enkelte rum.

Idag kan jeg se, at jeg gennem det meste af mit liv har skabt HOLDING ENVIRONMENT (mere herom under HOLDING 1:1)